Kort status på vores omlægning af Strøm og den korte udgave er: Vi er forsat i mørke.
Gravearbejderne er stort set færdige på alle veje og der er opsat lygtepæle og lampehoveder på Hindholm Alle. De fleste boliger skulle nu være ovre på “Strøm version 2” og tilbage henstår blot, at Vosborgvej får lygtepæle og der bliver sat strøm på det hele. Man kan notere sig, at Snoghøj Alle som har været færdig i nogen tid, har heller ikke endnu fået strøm på lysdioderne.
På KabelTV-fronten er vi afventende. En formand fra en af nabogrundejerforeningerne er kontaktperson ift YouSee, som om nogen tid, formentlig efter sommerferien, vil holde et større informationsarrangement, hvor man kan komme og se deres udstyr, stille spørgsmål til kanaludbud og internetfunktionalitet samt få en snak om pakkesammensætning for foreningsmuligheder. Et bestyrelsesmedlem følger udviklingen tæt og vi bringer nyt snarest muligt.