Der er atter i år indgået aftale med de tidligere års snerydder for sæsonen 2012/2013, denne periode løber fra 1. november 2012 og frem til 31. marts 2013. Som besluttet på generalforsamlingen, så bliver der både ryddet sne og saltet efter hver snerydning på såvel vej som fortov.
Der sneryddes i tidsrummet 7.00 til 22.00, altså det tidsrum der er dækket af politivedtægten, når der minimum er faldet 5mm sne og senest 3 timer efter snefalds ophør.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at denne aftale ikke fratager grundejeren for dennes rydningspligt eller erstatningsansvar ved faldskader, hvorfor man forsat er pligtig til fx at salte, hvis der er glat på ens fortov, da der fra snerydders side kun saltes i forbindelse med snerydningen. I fald man ønsker at vide mere, så har Tårnby Kommune en webside som er ganske informativ – den kan du finde her:
Det er klart, at bestyrelsen vil gøre sit ypperste for, at vi får det vi betaler for, men skulle det meste af Amager bliver ramt af voldsomme snefald, så må vi nok også indstille os på lidt længere reaktionstid fra leverandøren.
Bestyrelsen vil holde godt øje med snerydningen, så skulle føle at snerydningen halte, så kan du være næsten sikker på, at vi allerede er på sagen ……..
Skader forsaget af snerydningen anmeldes til bestyrelsen pr email hurtigst muligt inkl. fotodokumentation.
Sluttelig er det vigtigt, at man i perioder med snefald er ekstra opmærksom på, hvordan man (og ens gæster) parkerer på vejene, idet disse kan være vanskelig passérbare.