Om lidt over 24 timer går det løs og …….


……. vi mødes atter til årets store event: Generalforsamlingen

Et af de tilbagevendende problematiske punkter er “Valg til bestyrelsen” og endnu værre i år, da der også er en formandstol der skal besættes :-)

Grundejerforeningen er til for, at varetage interesserne for samtlige grundejere på de områder hvor disse har fælles interesser. Det drejer sig i særdeleshed om de store områder, hvor det store fællesskab skal betale for udførelse af fx vejrenovering, planteøsvedligehold osv. Det er altså ikke bestyrelsens opgave, at agere lokalt bestyrelsespoliti og mediator i potentielle nabostridigheder, men “blot” administrere et sæt vedtægter, foreningens økonomi og det som besluttes på enhver given generalforsamling. Det er altså ikke “farligt”, at kaste sig ind i bestyrelsesarbejdet …….. og hold det mellem os, det er faktisk flinke folk som sidder i bestyrelsen :-)

Bestyrelsen er en selvkonstituenrende størrelse, bortset fra formand- og kassererrollen, dvs det besluttes i bestyrelsen, hvem som tager sig af hvad, med hvilket råderum og det aftales hvilken indsats der kan forventes – arbejdet er med andre ord hvad man gør det til og kan være mangeartet:

  • Hjemmesidevedligehold
  • Vores veje
  • Snerydning
  • Kommunikation
  • osv

 

Men det udelukker ikke, at hvis man har energien og lysten, så kan man fx kaste sig over:

  • Løfte hjemmeside-, email- og facebook-aktiviteter til et nyt niveau.
  • Skabe nye traditioner i foreningen
  • Nedskrive foreningens historie
  • eller hvad DU nu måtte sidde med af gode ideer.

 

Så derfor, kom til generalforsamlingen og vær med til, at vælge den nye formand og overvej, om det kunne være dig eller du på anden måde kan bidrage til foreningen.

 

Vi glæder os til at se dig :-)