Pr 1/3-14 harmoniseres parkeringsreglerne i Danmark og dette betyder, som udgangspunkt, at alle tidligere lokale undtagelser ophæves. Den korte udgave af dette er, at pr 1/3-14 er det forbudt, at parkere med 2 hjul på fortovet i Tårnby Kommune!
Bestyrelsen har allerede skrevet til Tårnby Kommune og spurgt om dette betyder, at den mangeårige tradition netop i Tårnby Kommune ophører eller om man har tænkt sig, at fastholde de gamle traditioner (for det kan man nemlig godt). Man har fra kommunens side valgt at svare os, at man vil bringe de gældende regler i Tårnby Kommune på kommunens hjemmeside, senest den 1/3-14.
Indtil andet tydeligt er udmeldt fra Kommunens side, så skal man være opmærksom på, at fortovsparkering er forbudt og kan udløse bødestraf!
Dette giver så vores i forvejen parkeringsplagede veje en ny udfordring, da der uden fortovsparkering bliver endnu mindre plads til passage. Beboerne opfordres derfor på det kraftigste til, at parkere sin(e) bil(er) på egen grund og sørge for, at gæster til boligen parkerer hensigtsmæssigt.
Fredag morgen i denne uge var renovationsfirmaet nødt til, at bakke ned af en af vores veje, da al passage var umulig som følge af uhensigtsmæssig parkering – dette vil blive endnu mere udtalt/endnu værre med de nye regler, så derfor: Udvis det fornødne hensyn og lad os alle gøre vores til, at vi får nogle veje, hvor såvel parkering, gennemkørsel og overblik kan lade sig gøre uden gene, kiv og splid ;-)